Staycation – en god ferie herhjemme

Staycation

Staycation

Staycation i Danmark med børn af forfatter Nanna Hyldgaard Hansen er udkommet lige i tide til at man kan planlægge en god sommerferie herhjemme med familie og venner. Der er mange gode grunde til at feriere i Danmark udover klimavenlighed. Man lærer om Danmarks historie og Danmarks natur, når man oplever forskellige egne og de lokale fortællinger, skikke og specialiteter.

Hvis man ikke er til shelterture og bålmad, er der feriehuse, hostels, kroer eller badehoteller at overnatte på, når man er ude og opleve. Der er desuden afprøvet mange forskellige aktiviteter i bogen, så der er noget for enhver smag og ethvert barn.

 

Klimavenlig familie

Nanna Hyldgaard Hansen er uddannet journalist og arbejder nu som forfatter og foredragsholder. Hun har beskæftiget sig med økologi, klima og bæredygtighed gennem det meste af sit arbejdsliv, senest som kommunikationschef i en grøn NGO.

Nannas første bog, Lev for det halve – og få familieliv, forbrug og arbejde i balance, er blevet en bestseller. Den handler om, hvordan man som familie kan få mere ro i hverdagen ved at halvere sit forbrug og klima-aftryk. Samt at dette sagtens kan lade sig gøre i et helt almindeligt liv i byen, uden at man behøver flytte ud på en ø og blive selvforsynende. Nannas anden bog hedder Rig på tid – med en kortere arbejdsuge og klimavenlige vaner. Den beskriver, hvordan man kan opnå bedre tid i sit liv ved at tage bæredygtige valg, få mere ro og koncentration i løbet af sin dag både derhjemme og på arbejdet, samt hvordan man kan indføre en kortere arbejdsuge.

Staycation i Danmark med børn er Nannas tredje bog. Den er skrevet efter samme værdisæt, som handler om klimavenlighed og familieliv. Familien udforsker mange steder i det danske land i forskellige årstider på cykel, i bil og med færge. De besøger skove, åer, slotte, feriehuse og campingpladser i løbet af bogen, og anbefaler forskellige aktiviteter og overnatningsmuligheder overalt i landet. Deres ture er fulde af leg og læring, så ungerne næppe vil komme til at savne den klorede pool sydpå.

Undgå den klimaskadelige flytur og tag på naturskøn ferie til sommer med Staycation i Danmark med børn.

 

De danske øer

Der er anbefalinger omkring ture til flere forskellige danske øer i Staycation. Bl.a. Ærø, Endelave og Læsø. På Ærø bader de i vildmarksbad, kører sæbekassebiler og spiser lokale æbler, på Endelave ser de mange vilde kaniner og cykler øen rundt, på Læsø klapper de uldgrise og sejler ud og fisker på havet. Der er også information om Fur, Fanø og Bornholm.

Der er desuden et afsnit om dejlige steder man kan besøge på Sydsjælland, bl.a. Faxe Kalkbrud og Stevns Klint. Her kan man glæde børnene ved at lege amatørarkæolog og finde fossiler i kalken. På Sydsjælland er der også mulighed for at komme på bondegårdsferie eller i udendørs klatrepark, hvorefter man kan sove i trækronerne i et lille dertil indrettet hus.

 

Det danske vand

Der er mange muligheder for at nyde vandet i og omkring Danmark med børn. Bogen henviser til forskellige sejlture, guidede fisketure, gode steder at bade, surfe eller soppe og finde sten, krabber og strandskaller. Familien besøger bl.a. Klitmøller for at lære at surfe, de sejler med en cykelfærge på Horsensfjord, de finder snegle, krabber og småfisk i Vadehavet og sejler i kano på Gudenåen. Efter hvert afsnit i bogen er der kommentarer fra begge børn og deres forældre, om hvad de bedst kunne lide ved den forgangne tur. Det har aldrig været lettere at tage på staycation med børn, læs mere om familiens inspirerende lokale eventyr HER.

Staycation Danmark

Staycation Danmark

Staycation Danmark

 


Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne Hjerter

Updating…
  • Ingen varer i kurven.