Forfatter om aflyse-kultur blandt unge: ”Det handler om gensidig respekt”

Liva Qvortrup Geisling Sloth har altid stået i spidsen, når der skulle planlægges sociale arrangementer i vennegruppen. Men en kultur, hvor unge aflyser og kommer for sent for et godt ord, har ifølge den unge forfatter spredt sig. Og det nager hende.

Året er 2011, og vi er til MGP-fest hos otteårige Liva Qvortrup Geisling Sloth. Der er glimmerpynt på væggene, og gæsterne står i farvekoordinerede grupper, inden de går på scenen med mikrofoner og indøvede dansetrin.

”Det var første gang, jeg selv tog initiativ til at holde et arrangement for mine venner,” husker Liva Qvortrup Geisling Sloth om dagen, hvor de indbudte gen-z-gæster faktisk kom til tiden.

Selvom hun i dag stadig finder stor glæde ved at afholde sociale sammenkomster, har meget dog ændret sig siden MGP-festen.

”I min generation kan du ikke regne med, at folk kommer til tiden eller har et ønske om at investere i en social begivenhed. Ofte venter folk med at svare til sidste øjeblik, fordi de lige skal have et overblik over, hvad de muligvis går glip af, eller hvad de forpligter sig til,” siger Liva Qvortrup Geisling Sloth.

Det var særligt efter sit efterskoleophold, at hun begyndte at få øjnene op for de sociale dynamikker i forhold til at lave aftaler.

”På efterskolen blev det sociale fællesskab serveret for os. Det var så dejligt at være i, men jeg blev også ramt af en tomhed, da det var slut. Kontrasten i forhold til at gå i gymnasiet var stor, og jeg oplevede, at folk var meget flygtige, når det kom til at forpligte sig til fællesskabet,” fortæller Liva Qvortrup Geisling Sloth om perioden, hvor hun fik ideen til sin bog Har vi en aftale, eller?

Hun tilføjer, at der selvfølgelig kan være gode grunde til at melde fra til en begivenhed.

”For nyligt har jeg selv aflyst en aftale med min studiegruppe, fordi jeg simpelthen havde for mange bolde i luften. Det blev der ikke sagt så meget til, for de andre aflyser også selv. Hvis der er en, som en dag ikke kan overskue noget, så løfter resten af gruppen,” siger hun.

En travl generation

Ifølge Liva Qvortrup Geisling Sloth er netop tidsnød symptomatisk for hendes generation.

”De fleste, jeg kender, jonglerer et liv, hvor venner, familie, studie og træning skal presses ind i kalenderen. I min research til bogen har jeg erfaret, hvordan travlhed kan være en af grundene til, at folk aflyser,” siger hun og husker på en samtale med en ven.

Her forklarede vennen, at han altid har et stort ønske om at komme til begivenheder, være den bedste udgave af sig selv og give til fællesskabet i de sociale arenaer, han befinder sig i – men også, at han netop derfor kommer til at sige ja til for meget og må aflyse. Også i meget dårlig tid.

”Udefra kan min ven måske ligne en, der er ligeglad, men i samtalen fandt jeg ud af, at aflysningen faktisk er et udtryk for det modsatte. Det var en interessant indsigt for mig,” siger Liva Qvortrup Geisling Sloth, det i arbejdet med bogen har fået en større forståelse for aftale-kulturen i hendes generation.

”Hvor jeg før i tiden har tænkt, at en aflysning var udtryk for egoisme og manglende evne til at tænke ud over egen næsetip, har jeg i dag erfaret, at virkeligheden ikke er så sort-hvid.”

Mange vil ikke virke desperate

Liva Qvortrup Geisling Sloth har siden folkeskolen inviteret sine klassekammerater fra skole, efterskole og studie til hygge-bade-dag hos sine forældre – en begivenhed, der dog har måtte ændre form.

”Til at begynde med inviterede jeg til brunch på et bestemt tidspunkt. Men fordi folk altid kom for sent, har jeg lavet det om til et åbent hus-arrangement, hvor gæster kan komme og gå, som de vil, og hvor jeg løbende har gang i grillen,” siger Liva Qvortrup Geisling Sloth, der i år inviterede studiekammeraterne fra katastrofe- og risikomanageruddannelsen på grillpølser.

Hun påpeger, at der i hendes generation er en berøringsangst i forhold til at påpege problemer med aflysninger og sent fremmøde.

”Mange vil ikke ødelægge den gode stemning ved at komme til at virke sure, eller virke desperate fordi de vil fællesskabet for meget. Så er det nemmere at være den, der er ligeglad og fx altid kommer lidt for sent,” siger Liva Qvortrup Geisling Sloth, der efter at have udgivet sin bog dog oplever, at folk i hendes omgangskreds forsøger at gøre sig mere umage overfor hende.

”Flere af mine venner har nævnt, at de nok hellere må begynde at tage sig lidt sammen overfor mig,” siger hun med et smil på læben.

”Det, synes jeg, er meget sødt. Men min hensigt ved at sætte fokus på aftale-kulturen er ikke så meget mine egne oplevelser, men mere for at belyse en general problematik blandt unge. Og i virkeligheden handler problemet ikke så meget om selve aftalen. Det handler om den gensidige respekt, jeg mener, der bør ligge i at indgå i ligeværdige relationer til andre mennesker,” understreger hun.

Altid prioriteret fællesskabet

Liva Qvortrup Geisling Sloth kommer fra en lille familie, og hun har overvejet, om det muligvis kan være en forklaring på, hvorfor hun altid har prioriteret at organisere sociale begivenheder og indgå i store fællesskaber.

”I min familie er vi meget få, når der fx skal fejres fødselsdage, og da jeg holder af at være en del af store fællesskaber, har jeg søgt det andre steder,” siger hun.

Da Liva Qvortrup Geisling Sloth skulle vælge studieretning på gymnasiet, valgte hun musik fremfor samfundsfag, selvom hun interesserer mig mere for samfundsfag og dengang ikke spillede et musikinstrument.

”Jeg valgte musik-klassen alene af den grund, at jeg forventede, at jeg ville møde det bedste fællesskab i den klasse,” siger Liva Qvortrup Geisling Sloth. Hun har aldrig har fortrudt valget af guitar og rundkreds over politiske debatter og samfundsanalyser.