Din valentinsmenu fra Kærlighedsmad

At fejre valentinsdag handler først og fremmest om kærlighed – om at tage sig tid til hinanden og sætte pris på de små øjeblikke, der binder os sammen. Det behøver ikke være stort eller extravagant; nogle gange er det netop de enkle gestusser, der føles mest ægte.

Mad spiller en særlig rolle på denne dag, fordi den taler direkte til vores sanser. Duften af en veltilberedt ret, synet af smukke farver på tallerkenen, lyden af sprøde bidder og smagen, der breder sig langsomt – alt sammen skaber det en oplevelse, vi deler. Når vi spiser sammen, deler vi ikke kun et måltid, men også nærvær, stemning, følelser og kærlighed.

Valentinsdag bliver derfor en sanselig fejring, hvor kærlighed kan smages, duftes og mærkes – både i hjertet og ved bordet.

Derfor har vi samlet den perfekte menu til valentines dag, ud fra opskrifter der fremgår i “Kærlighedsmad”.  Menuen er perfekt til dig, der vil have en lækker valentinsmiddag, som fører til stor nydelse og bedre sex. Bogen omhandler opskrifter og ingredienser, som har forskellige fordele, eksempelvis, mindre lugt, større lyst, og så indeholder den mad, som er sensuelt at spise og spiller op til leg.

 

 

Fordele ved ingredienser fra menuen:

Ananas: Der er den finurlige ting med ananas, at den påvirker, hvordan du dufter og smager forneden. Ved oralsex. Det er ikke blåstemplet med evidens-baserede forsøg af naturvidenskabelige forskere – endnu. Men, der er personer, der giver udtryk for, at de oplever en forandring efter indtagelse af ananas.

Caviar: Caviar er, ligesom skaldyr, blåstemplet som et afrodisiakum, der styrker lysten, evnen og forplantningsevnen. Caviar er en god kilde til B-vitaminet cholin, som omdannes til signal-stoffer i hjernens hukommelsescentre.

Hummer: Det lave kalorieindhold og fine proteinindhold samt sødmen i kødet gør hummer til en utrolig attraktiv spise. Dertil kommer, at selve indtagelsen er utrolig sensuel. Hummer er absolut lettest at spise med fingrene, og der pilles og suttes kød og klør. Husk en lille skylleskål med vand og citron til fingrene, det er både behageligtog omsorgsbetonet.

Hvidløg: Hvidløgets aromatiske stoffer virker pirrende. Kan bruges til en fin lille snack til optakt. Med et godt glas vin. Sørg altid for, at I begge spiser hvidløg. Det forøger nydelsen

Trøffel: Trøffel er og bliver en forførende råvare. Ikke uden grund kaldes trøfler for “criadillas de terra”, der betyder “jordens testikler”. Ud over den åbenlyse lighed har trøfler endnu en ting tilfælles med deres dyriske modpart; de producerer begge androstenon, et mandligt kønshormon.

Chokolade: Chokolade bidrager på grund af sit indhold af stearinsyre til at bevarefaste bryster. Man skal så lige tage med i betragtningen, at et stort indtag af mørk chokolade også vil betyde et stort energiindtag. Indholdet af lykkestoffer i chokolade gør, at lysten stiger, præstationsevnen styrkes, og udholdenheden bedres. Og det er noget, når det kommer til sex.

 

Forret:

Ananas-carpaccio med hummer og caviar

Denne ret er en elegant og sanselig start på en valentinsmiddag. Den søde, friske ananas spiller smukt sammen med den delikate hummer og den salte, eksklusive caviar, hvilket skaber en raffineret balance mellem sødt og havets dybde. Kombinationen føles luksuriøs og let på samme tid – perfekt til en aften, hvor kærlighed skal fejres med noget særligt. Retten egner sig godt til Valentine, fordi den både ser imponerende ud og forkæler smagsløgene fra første bid.

Forret - ananas capacio

Ingredienser:

1 lille hummer (eller 1 stor, hvis det

er en hovedret)

Havsalt

1 økologisk citron

1 bdt dild

1 ananas

6 sorte oliven uden sten en håndfuld brøndkarse

2 tsk caviar eller anden rogn

 

 

 

 

 

 

Creme:

1 dl cremefraiche (18 eller 38 %,

et mix, evt. skyr)

1 fed hvidløg

Citron

havsalt og friskkværnet hvid

peber

 

  • En hummer koges således: Enten dræber du den først ved at stikke en skarp kokkekniv sikkert og hurtigt ned i nakken. Eller du lader hummeren dø i det skoldhede vand. For mig er den første model den mest (Se filmen: “Julia og Julie”). En stor gryde med 6-8 liter vandbringes i kog, og der kommes 1 spiseskefuld havsalt, 1 citron skåret i halve og dild ved. Kom hummeren i det kogende vand og lad den stå lige ved kogepunktet, mere under end over, i 10-12 minutter. Taghummeren op og læg den til afkøling med bugen opad, så saften ikke løber fra. Køl den hurtigt, evt. ved et åbent vindue, og læg den på køl i køleskabet, til den skal anrettes.
  • Rør cremen og smag den til med fintrevet eller presset hvidløg, citron, salt og peber.
  • Skær top, bund og siderne fra ananassen. Skær den nøgne ananas på et snittejern, fx et mandolinjern, i 6 tynde skiver. Dræn og skær oliven i skiver. Skyl og slyng brøndkarse ren og tør.
  • Del hummeren på langs og skær halen fra. Pil hver halvdel af halen.
  • Anret de tynde skiver ananas i bølger, lidt som på traditionelt anrettet smørrebrød. Anret hummer over og oliven, creme og brøndkarse omkring. Afslut med caviar. Servér resten af cremen i en lille skål vedsiden af.

 

Hovedret:

Pasta med svampe og frisk trøffel

En cremet pasta med svampe og frisk trøffel er indbegrebet af varme og nærvær. Trøflens intense aroma og de jordede svampe giver retten en dybde, der føles både intim og sofistikeret. Den er perfekt til at deles over et glas vin, hvor samtalen kan flyde frit, og kærlighed kan mærkes i de små øjeblikke. Netop derfor passer den så godt til Valentine – den er hyggelig, indbydende og fuld af smag.

 

Pasta med frisk trøffel

Ingredienser:

200 g pasta, fx spaghetti

50 g pancetta-tern (hvis der er

65 g i pakken, så brug dem,men ikke mere)

200 g Karl Johan-svampe

( alternativt andre svampe,fx kejsersvampe, brunechampignon og østershatte)

2 spsk ekstra jomfruolivenolie

1 dl tør hvidvin

et stort bdt bredbladet persillehavsalt og friskkværnet sort peber parmesan

1 lille frisk trøffel

 

 

 

 

 

 

  • Kog 4 liter vand op, opløs 4 teskefulde salt i vandet og kog nu pastaen al dente ud fra emballagens anvisning.
  • Steg pancetta-tern gyldne og fedtafsmeltede, læg dem i en sigte.
  • Børst svampene rene og skær dem i stave. Steg dem i olivenolie og tilsæt vinen.
  • Skyl og slyng persille ren og tør. Fjern de groveste stilke, men lad de fine blive.
  • Vend den drænede pasta med svampe, pancetta og persille, smag til med salt og peber.
  • Anret og riv først parmesan over, dernæst trøffel. Husk at stille mere parmesan, resten af trøflen, peberkværnen og oliekanden eller flasken med din fineste olivenolie på bordet.

 

Dessert:

Blødende chokoladehjerte

Et blødende chokoladehjerte er en klassisk og romantisk afslutning på middagen. Når skeen bryder den bløde overflade og den varme chokolade flyder ud, skabes et øjeblik af ren nydelse. Den intense kakao og den silkebløde midte taler direkte til sanserne og symboliserer kærlighed på den mest søde måde. Den egner sig perfekt til Valentine, fordi den både overrasker, forkæler og sætter et romantisk punktum for aftenen.

 

Blødende chokolade kage

Ingredienser:

koldpresset rapsolie, klaret

eller blødt smør til formene

75 g mørk chokolade, min. 70 %

(prøv gerne højere, fx 100 %, DET er vildt)

75 g smør

2 æg

50 g lyst rørsukker

korn fra ½-1 stang vanilje

2 spsk hvedemel

2 stængel mynte

 

 

 

 

 

  • Der skal bruges to ramekiner, der er lige lidt højere end de traditionelle– ca. 6 cm høje kanter. Ellers skal du lave flere små. Smør sider og bund med fedtstof.
  • Tænd ovnen på 200 °C. Smelt chokolade og smør sammen over
  • vandbad i en gryde. Smelt nænsomt. Det kan også ske direkte i gryden, hvis du er opmærksom og har en gryde med en god bund.
  • Lad chokoladen afkøle let, imens du pisker æg, sukker og vaniljekorn
  • lyst og skummende. Rør mel i. Bland de to masser med en dejskraber og fyld dejen i formene.
  • Bag dem ved 200 °C i 8 minutter. Tag dem ud og lad dem stå i yder
  • ligere 8 minutter.
  • Anret de blødende chokoladehjerter med frisk og evt. kandiseret
  • mynte. Kagerne er hyggeligst nybagte og lune og med blødende hjerte, men de kan også nydes afkølede.

 

Læs mere om stimulerende mad i bogen Kærlighedsmad, som spiller op til leg og giver et skub til jeres kærlighed.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.