For mange mennesker er inflammation blevet en fast – og ofte overset – del af hverdagen. Det kan vise sig som diffuse symptomer, træthed eller egentlige diagnoser, der kræver livslang behandling. Men hvad nu, hvis kroppen ikke bare “er i stykker”? Hvad nu, hvis den faktisk forsøger at fortælle noget?
.
Det er netop dét spørgsmål, Lene Hansson tager fat på i sin nye bog Fra inflammation til frihed. Her samler hun den nyeste viden om inflammation, tarmens rolle og kroppens egne helingsmekanismer – og omsætter det til noget konkret, du kan handle på i din hverdag. Bogen udfordrer den gængse opfattelse af, at autoimmune sygdomme udelukkende skal håndteres med medicin, og peger i stedet på, hvordan kosten kan være et aktivt redskab til at skabe balance i kroppen.
.
Med et helhedsorienteret blik forklarer hun sammenhængen mellem blandt andet utæt tarm, fordøjelse og inflammation og giver et klart bud på, hvordan ubalancer kan opstå – og ikke mindst, hvordan de kan vendes. Centralt i bogen er et 12-ugers kostprogram, der guider dig trin for trin mod mere ro i kroppen, færre symptomer og en større forståelse af, hvad netop din krop har brug for.
.
Det handler ikke om hurtige løsninger eller stramme kure, men om at genopbygge relationen til mad og til kroppen – og om at opdage, hvordan små, vedvarende ændringer kan gøre en stor forskel over tid. Som læser sidder man tilbage med følelsen af, at der faktisk er noget, man selv kan gøre.
.
Opskriften, du finder herunder, er en del af bogens kostprogram og et godt eksempel på, hvordan antiinflammatorisk mad både kan være nærende, enkel og fuld af smag. Her får du brunede nudler med kokos – en ret, der passer ind i en hverdag, hvor sundhed gerne må være både realistisk og velsmagende.
.
BRUNE RISNUDLER MED KOKOS
Ingredienser:
200 g brune risnudler
200 g shitakesvampe
100 g bladselleri
4 spsk salvie
4 spsk thaibasilikum (eller alm. basilikum)
1 spsk kokosolie
2 tsk korianderpulver
½ tsk himalayasalt
½ tsk friskkværnet peber
½ terning svampebouillon
2,5 dl kokosmælk
evt. ristede sesamfrø til pynt
.
.
.
Fremgangsmåde:
Risnudler koges efter anvisning på pakken, skylles og sættes til side. Svampe skylles og skæres i halve. Bladselleri skylles godt og skæres i skiver. Salvie skylles, tørres og skæres ud i mindre stykker. Basilikum plukkes fra stilkene. Grøntsagerne steges nu på en stegepande i kokosolie. Tilsæt krydderurter, salt, peber og bouillon, der smuldres først. Rør godt rundt, og steg ved medium varme. Tilsæt nudlerne, og rør godt rundt. Tilsæt kokosmælk, og lad retten simre i nogleminutter. Ved servering kan du evt. drysse sesamfrø eller andre frø over.
Vejen til en sund tarm