Nye påskeretter til dig, der søger inspiration

Påske er den perfekte anledning til at samle familie og venner omkring et smukt og indbydende påskebord fyldt med smag, farver og gode råvarer. Når vi fejrer påske, handler det ikke kun om traditioner, det er også en oplagt mulighed for at give de klassiske retter et moderne twist eller at tilføje nye favoritter til påskemenuen.

Nedenfor har vi udvalgt nogle af de bedste alternative påskeretter fra forskellige kogebøger, så der er lidt for enhver smag! Vi håber, det kan give inspiration og først og fremmest et rigtig lækkert påskebord!

God fornøjelse.


 

Rimmet laks med grønkål i sauce tartare fra Kål

Den rimmede laks får en delikat, krydret smag, som passer perfekt sammen med den friske og let syrlige grønkål i sauce tartare. Retten er oplagt til påske, fordi den kombinerer klassisk påskefisk med et moderne twist og tilfører både elegance og friskhed til påskebordet.

 

 

 

 

 

Ingredienser:
  • 1 hel lakse side, fersk
  • 4 spsk havsalt
  • 3 spsk sukker
  • 2 spsk fennikel frø
  • 1 spsk koriander frø
  • 2 spsk kapers
  • 7-10cornichoner
  • 1 dl mayonnaise
  • 1 dl græsk yoghurt
  • salt og peber
  • saft af ½ citron
  • 300 g grønkål, finthakket
Fremgangsmåde

Laks:

Sørg for, at laksen er helt frisk. Gnid sukker og salt ind i laksen på kødsiden. Kom fennikelfrø og korianderfrø på en tør pande, og rist dem, til det begynder at dufte. Knus krydderierne i en morter. Kom laksen i et fad, hvor hele fisken kan være. Drys krydderierne over laksen, og læg laksen med kødsiden nedad. Kom film over, og læg evt. noget tungt over, så den bliver presset lidt. Lad den marinere i 2-3 dage.

Grønkål i sauce tartare:

Hak kapers og cornichoner mellem-fint. Bland med mayonnaise og græsk yoghurt, og smag til med salt, peber og citronsaft. Kom det i en stor skål. Vask og tør grønkålen, og rib bladene af stænglerne. Hak kålen så fint som muligt, og bland det sammen med dressingen. Rør godt rundt, og lad det stå i 1 time før servering. Så trænger smagen bedre ind. Skær laksen i fine skiver, og server med grønkålssalaten.

Tip: Laksen kan holde sig et par dage efter marinering. Får du ikke spist det hele på én gang, så skær laksen i skiver og frys ned i mindre pakker, som du så kan bruge til en hurtig forret.

 

Få flere gode opskrifter i Kål


 

Bagte nye gulerødder på ricotta creme med mynte fra Sidedishes

De bagte gulerødder får en naturlig sødme, som spiller perfekt sammen med den friske ricottacreme med mynte og sprøde cashewnødder.

Antal: 4 personer

Tid: 20 minutter

Komfurtid: 40 minutter

 

 

 

 

Ingredienser
  • 1 bundt nye gulerødder
  • 1 bundtkoriander
  • 2 spsk olivenolie
  • havsalt
  • friskkværnet peber
  • 200 g ricotta
  • 3 spsk olivenolie
  • 10 stilke mynte
  • 20cashewnødder
Fremgangsmåde:

Bagte gulerødder

Vask og skur gulerødderne med en børste. Læg dem i et lille ovnfast fad, der er foret med bagepapir. Hak koriander helt fint, og rør det sammen med olie, salt og peber. Hæld olien over gulerødderne, og tril dem rundt, så olien fordeler sig. Bag gulerødderne i en 175°C varm ovn i 40 minutter, til de er møre.

Ricotta creme

Rør ricotta med olivenolie. Hak myntebladende heltfint, og vend dem i ricottaen. Smag til med salt.

Drys

Varm en pande, og steg cashewnødderne let gyldne. Hak dem groft.

Servering

Smør ricotta creme i bunden af et fad, og læg de bagte gulerødder ovenpå. Drys de hakkede cashew-nødder over retten.

 

Få flere gode opskrifter i Sidedishes


Rullesteg med kanin fra Kaninkogebogen

Rullesteg med kanin er en saftig og smagfuld ret med sødme fra svesker og friskhed fra citron og persille. Den passer godt til påske, fordi den giver et lidt anderledes og forårsagtigt alternativ til de klassiske kødretter.

4 personer

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:
  • 1 filet med slag fra den største kanin, du kan få fingre i
  • 1 god håndfuld bredbladet persilleskal af 1 citron
  • 0,5 dl olivenolie
  • 10 svesker
  • smør til stegning
  • 1 hoved hjertesalat
  • 1 stor pære
  • saften af ½ citron
  • 1 dl fløde
  • 1 spsk flydende honning
  • salt og peber
  • 200 g tyttebær
  • 1 appelsin
  • 80 g rørsukker
Fremgangsmåde
  1. Start med dressing til salaten. Pres citronen, og bland saften med fløde, honning og lidt salt og peber. Lad dressingen trække i køleskabet i et par timer, så den tykner.
  2. Lav dernæst de råsyltede tyttebær. Pres saften af appelsinen.
  3. Lun appelsinsaft og sukker ved middel varme. Sluk under gryden, når sukkeret er opløst.
  4. Skyl tyttebær godt, og hæld den lune sukkerlage over dem.
  5. Kom de råsyltede tyttebær på køl, og vend dem et par gange de kommendetimer.
  6. Hak persille, den gule skal af citronen og olivenolie i en minihakker eller foodprocessor.
  7. Fordel persilleblandingen og sveskerne på indersiden af slaget.
  8. Rul og bind stegen, så fileten er inderst.
  9. Brun stegen godt af i smør, og kom den i oven ved 175 °C varmluft.
  10. Stegen skal ud, når den har en kernetemperatur på 65 °C. Det tageromkring 20 minutter afhængigt af tykkelsen.
  11. Lad stegen hvile i 10 minutter, før den kommer på bordet.
  12. Skyl imens salaten, og riv den i grovestykker.
  13. Skræl pæren, og skær den i smallebåde.
  14. Anret salat og pære på et fad lige før servering, og hæld dressingen over

 

Få flere gode opskrifter i Kaninkogebogen


 

Scrambled tofu fra Mad med tofu

En luftig scrambled tofu til den veganske brunch, smørrebrød eller årets store jule- og påskefrokostbord. Server den gyldne scramble med friskkværnet peber, flagesalt og frisk persille eller basilikum.

Til 2 store stykker surdejsbrød eller 3-4 mindre skiver

 

 

 

 

 

 

Ingredienser:
  • 250 g fast tofu
  • 4 svampe (valgfri type)
  • lidt smagsneutral olie til stegning
  • valgfrit brød
  • friskkværnet peber

Krydderiblanding

  • 1 dl plantefløde eller plantedrik
  • ¼ tsk røget paprika eller alm. paprika
  • ½ tsk stødt gurkemeje
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk kala namak
  • evt. 1 spsk gærflager.
Fremgangsmåde:

Bland krydderierne sammen med plantefløde (eller plantedrik), og pisk det let sammen. Tilsæt evt. gærflager, som tilføjer umami og noter af nødder og mild ost. Sæt det til side. Skær svampene i skiver, og steg dem let gyldne i lidt olie på en pande. Sæt svampene til side. Riv tofuen i passende bidder med dine hænder, og steg den på samme pande i ca. 4-5 minutter. Tilsæt så den våde krydderiblanding og svampene, og steg, indtil du opnår en rørægskonsistens. Hvis du kan lide fugtige røræg, så steg i kort tid, og steg længere for en mindre cremet scramble. Anret scrambled tofu på brødet med lidt friskkværnet peber.

 

Tip: Steg din scramble sammen med lidt spinat, og nyd den med friskskåret cherrytomat og avocado for et fyldigt grønt frokostmåltid.

Tip: Kala namak, også kaldet sort salt, er et godt veganskværktøj til at få æggesmag og -duft frem i retter, der kalder på det. Krydderiet kan købes i de fleste helsekostbutikker samt online til ca. 12-30 kr. Det dufter skarpt, men virker perfekt tilsat retter som denne. Kala namak er også lækkert drysset over en avokadomad eller anvendt som kryddersalt.

 

Få flere gode opskrifter i Mad med tofu

Updating…
  • Ingen varer i kurven.