3 gode italienske vine til julemenuen | Muusmann Forlag

3 gode italienske vine til julemenuen

3 gode italienske vine til julemenuen, Muusmann Forlag

Gæsteindlæg af Steen Asmussen, forfatter til bøgerne Italiens hemmelige vine og Italiens fantastiske hvidvine

Julen står traditionelt for mere robuste vine. Men hvilke skal man vælge? Vin-kenderen Steen Asmussen giver her tre forslag til gode italienske julevine, som vil kunne ledsage den traditionelle julemiddag. Vin til jul skal nemlig kunne håndtere julemadens saft, kraft, fedme og sødme.

Vin-entusianten Steen Asmussen har i mere end 20 år har interesseret sig intensivt for italiensk vin. I bøgerne Italiens hemmelige vine og Italiens fantastiske hvidvine tager han dig med på rejse til enestående og ekstraordinære smags- og vinoplevelser.


3 gode italienske julevine

Af: Sten Asmussen

Økologiske druer fra områdets ældste vinstokke – Chianti Rufina Riserva QUONA

Min første vin-anbefaling hedder QUONA. Den er lavet udelukkende på druesorten Sangiovese, der er mest kendt for at lægge druer til berømte vine såsom Chianti Classico og Brunello di Montalcino.

Med QUONA er her tale om en vin fra en af Chianti-områdes mindre vindistrikter. Området hedder Chianti Rufina og er beliggende i højdedragene omkring byen Firenze i regionen Toscana i Italien.

Vinen er lavet af vingården I Veroni, som har produceret vin i mere end 300 år. I Veroni er således også er den ældste vingård i vindistriktet.

Vinen har fået navn efter vinmarken, der ligger omkring den gamle kirke San Martino a Quona. Vinens fulde navn er “Chianti Rufina Riserva QUONA”. Den er lavet på økologisk dyrkede druer, der stammer fra vingårdens ældste vinstokke.

Vinen fremstår med en dejlig duft af brombær, modne røde frugter, krydderier og et blidt strejf af vanilje, der stammer fra lagring på store franske egetræsfade. På tungen og ganen er vinen fyldig og blød med flotte balancerede tanniner og en langvarig eftersmag. Alkoholstyrken er forholdsvis høj på omkring 14,5%, men som er pakket flot ind og vil passe glimrende til den fede julemad, som f.eks. andesteg.

Vinen kan blandt andet købes hos vinhandlerne Carlo Merolli og Sorgenfri Vin.

Vin på fade, Italiens hemmelige vine, Muusmann Forlag

 

Old school vin fra fade af slavonsk eg – Le Ragose Amarone della Valpolicella Classico

Den anden anbefalede vin er måske lidt mere kendt. Her er tale om en Amarone della Valpolicella Classico. Vinen stammer fra vingården Le Ragose, der er beliggende midt i Valpolicella vindistriktet lidt nord for byen Verona i regionen Veneto i Italien. Vingården Le Ragose har produceret vin siden 1969, og er beliggende med udsigt over Negra-dalen i hjertet er vindistriktet.

Med vingårdens Amarone della Valpolicella Classico er her tale om traditionel vin, tenderende til det som nogle ville kalde old school vin. Vinmarkerne er beliggende i omkring 300 meters højde. Det er med til at sikre et forholdsvist lavt udbytte og en fremragende struktur i vinen. Efter høsten af druerne, som består af 50% Corvina, 20% Rondinella, 20% Corvinone og 10% andre druesorter som er tilladt for området, tørres druerne på stråmåtter frem til februar. I denne tørringsproces (appassimento) skrumper druerne med omkring 35%. Det er med til at sikre et højt sukkerindhold i druerne og efterfølgende et højt alkoholniveau i vinen (15,5% i denne vin) – noget som Amarone vine er kendt for.

Le Ragose Amarone della Valpolicella Classico fremstår med dejlige aromaer af tørret kirsebær og blomme sammen med strejf af tørret ribs og bitter chokolade. På tungen og ganen er vinen mellemfyldig med lette støvede tanniner og en krydret undertone, der byder på en frisk blanding af tørret kirsebær, espresso og røgfyldte mineralske elementer, der afslører en lidt krydret afslutning.

Her er ikke tale om en nymodens ”portvins-amarone”. Dette er i stedet en mere traditionel vin, der er lagret på 50 hektoliters fade af slavonsk eg. Den passer rigtig fint sammen med en traditionel julemiddag i form af flæskesteg, rødkål, brunede kartofler og sovs.

Vinen Le Ragose Amarone della Valpolicella Classico kan købes i flere vinhandlere og i supermarkedet MENY, hvor den har været på tilbud den sidste søndag før jul i de sidste mange år.

 

Vinstokke i sne, Italiens hemmelige vine, Muusmann Forlag

En lettere vin på Nebbiolo – Valtellina Superiore Riserva Grumelle

Den tredje vin som skal fremhæves, stammer fra terrassevinmarkerne i Valtellina-dalen i Italien.  Vinen er lavet udelukkende på druesorten Nebbiolo, der er mest kendt for at lægge druer til de berømte vine fra Barolo og Barbaresco. Valtellina-dalen er beliggende nord for byen Bergamo i regionen Lombardiet, og tæt på grænsen til Schweiz. Vingården der producerer vinen, hedder Rainoldi. Den familiedrevede vingård har siden 1925 produceret vin på Valtellina-dalens stejle bjergsider.

Vinens fulde navn er Valtellina Superiore Riserva Grumello. Grumello er navnet på det område i Valtellina-dalen, hvor druerne er dyrket.

Vinen fremstår med en duft fyldt med rød frugt, krydderi, tjære, læder og blomster – lidt af alt hvad Nebbiolo druesorten kan byde på. I munden føles vinen saftig og fløjlsblød med en vidunderlig smag af rød frugt, der er flot pakket ind i silkebløde tanniner, let syre og forholdsvis høj alkohol.

Druerne til vinen er dyrket i 550 meters højde på Valtellina-dalens nordlige bjergside. Vinen har lagret 18 måneder på nye barriques. Både højden og barriques kan smages i vinen. Dels i form af en lethed, der gør vinen lidt lettere end de to andre anbefalede vine. Og dels i form af en blødhed og let undertone af vanilje, der stammer fra de nye barriques.

Vinen er et super alternativ til dyre kvalitets Baroloer. Den vil være en fortræffelig ledsager til f.eks. andesteg med traditionelt tilbehør, da den høje alkoholprocent kan skære gennem den fede and og det traditionelle tilbehør bestående af rødkål og brunede kartofler. Vinen kan købes hos Toscavini og bør nydes af store glas.

 

Og til forretten med fisk…

Består julemiddagen også af en forret med fisk? Anbefalingen herfra vil være at servere en hvidvin i form af Soave Classico Contrada Salvarenza fra vingården Gini eller Soave Classico La Rocca fra vingården Pieropan. Begge vine vil med sikkerhed overraske i kvalitet. De vil stå flot til f.eks. laks eller en lys fiskeforret.

God fornøjelse med de anbefalede vine!

 

Hvis du ønsker ekstraordinære og unikke vinoplevelser, kan det betale sig at vende blikket væk fra de traditionelle og oplagte vinvalg. Gå i stedet efter vine, der er lavet på indfødte druesorter. Italien har mange unikke druesorter og lokale vintraditioner. Det er det vinland i verden, der har størst diversitet blandt druesorter.

Vin er ofte en indforstået verden. Steen Asmussen præsenterer emnet, så alle kan deltage, uden at der bliver givet køb på fagligheden. Den passionerede vinentusiast opfordrer os til at smage med og selv bedømme undervejs. Asmussens bøger gør det muligt for læseren at finde frem til den højeste kvalitet inden for hvert vinområde og hver vintype.

Køb Italiens hemmelige vine og Italiens fantastiske hvidvine her

3 gode italienske vine til jul, Steen Asmussen, Muusmann Forlag

Har du hørt om Grønne hjerter?

Grønne hjerter er en medlemsklub for alle, hvis hjerter banker for en grønnere og mere nærværende verden. Ønsker du også at øge fokus på de grønne valg, sundhed, bæredygtighed, naturen, ro og givende oplevelser, er Grønne hjerter-fællesskabet noget for dig.

Dit Grønne hjerter-medlemskab giver dig bl.a. fast 25% på alle Muusmann Forlags bøger og månedens bøger til 50%. Du får også rabat på en række produkter fra virksomheder, der arbejder for grønnere cirkulære processer.

Medlemsskabet koster 29,-/måned uden binding, og giver dig fx mulighed for at købe Italiens hemmelige vine til medlemspris 247,46 DKK (normalpris 329,95 DKK).

Læs mere om fællesskabet og fordelene her

 

Du får altid 25% på Muusmann Forlags bøger og mange andre fordele med et Grønne hjerter medlemskab. Tilmeld dig her

Updating…
  • Ingen varer i kurven.