Ultraløb - Ultrakvinderne - Muusmann Forlag

Ultrakvinderne

Om seje kvinder og ekstreme løb

199,95 kr.MEDLEMSKABSPRIS 149,96 kr. (-25%)

Det siger læserne om bogen:

”Jeg har slugt bogen på et par dage, og den kommer til at blive min bibel på min vej ind i ultraløbets univers. Tak for fascinerende, inspirerende og informativ læsning. Stor anbefaling herfra.”

”Bogen er enormt underholdende og berigende, og selvom man ikke er en gal ultraløber, er det svært ikke at blive slemt begejstret over de seje kvinder der løber rundt derude på veje og trailstier.”

Om bogen:

Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York.

Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden.

Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind.

I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd kan de give videre?

Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt.

Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige.

Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere.

Please wait while flipbook is loading. For more related info, FAQs and issues please refer to DearFlip WordPress Flipbook Plugin Help documentation.

Info

Titel Ultrakvinderne
Undertitel Om seje kvinder og ekstreme løb
Forfatter Mette Birk Jensen
Sider 200
Format 170 x 240 mm
Omslag Softback
Udgivelse Februar 2019
ISBN 978-87-93679-01-6

Om forfatter

Mette Birk Jensen

Mette Birk Jensen, 52 år, er personlig træner, foredragsholder og forfatter. Hun har boet og arbejdet det meste af sit liv i udlandet men vendte tilbage til Danmark i 2020, hvor hun i dag driver virksomheden masterrunning.dk. Her underviser hun i bl.a. pilates og styrketræning og coacher løbere på alle niveauer ud fra sin personlige tilgang som er, at træning skal være noget, vi gør med glæde og ikke af pligt.
Mette har arbejdet som selvstændig journalist og kommunikationsrådgiver i en længere årrække, men det var interessen for en aktiv livsstil og særligt løbet, som gradvist fik det primære fokus i karrieren. I dag er Mette en passioneret ultraløber med en række ekstreme løb på CV’et.

Updating…
  • Ingen varer i kurven.