Arkitekturdigte – København

Årets eksklusive niche-udgivelse om Københavns mest markante arkitektoniske bygningsværker – beskrevet i digte. En dejlig sær og ny litterær genre ser dagens lys i denne opsigtsvækkende samling af små krydsfelter mellem arkitektur og poesi, som er illustreret af digteren selv.

DKK99.95

Se uddrag
Varenummer: 978-87-93679-41-2 Kategori:

Info

Undertitel

Københavns arkitektur beskrevet i digte

Titel

Arkitekturdigte – København

Forfatter

Roald Bergmann

Sider

60

Format

120 x 170 mm

Omslag

Hardback

Udgivelse

April 2019

ISBN

978-87-93679-41-2

Om forfatter

Roald Bergmann

Roald Bergmann er journalist, kunstner og forfatter og har gennem tyve år dyrket arkitekturen via kunst, podcast, artikler, foredrag og poesi. Som en rød tråd gennem en karriere som iværksætter, tv-udvikler, rapper og underviser har poesien sammen med arkitekturen dannet en forunderlig forening. Og for første gang nogensinde har Roald nu samlet de bedste af sine arkitekturdigte til denne særudgivelse.

Årets eksklusive niche-udgivelse om Københavns mest markante arkitektoniske bygningsværker – beskrevet i digte. En dejlig sær og ny litterær genre ser dagens lys i denne opsigtsvækkende samling af små krydsfelter mellem arkitektur og poesi.

Mure kan vække følelser. Og huse indeholder historier. Dét er udgangspunktet i debutdigteren Roald’s finurlige bog. Uanset om du er arkitekturinteresseret, københavner, poesi-glad eller blot nysgerrig efter stærke fortællinger, så er denne bunke digte om arkitekturen i hovedstaden et absolut must på din bogreol. Digtene tegner et lyrisk kort gennem byen, hvor der både er plads til små glimt af drømmende tanker samt legende poesi om arkitekturen og konstruktionerne. Alt sammen med afsæt i markante bygninger i hovedstaden. Arkitekturdigtene bringer dig rundt til de største, hæsligste, mest ikoniske, flotteste og underligste stykker af arkitektur som København kan mønstre.

I en tid hvor Danmark er sat på verdenskortet på grund af vores banebrydende arkitektur og byindretning, er denne lille perle af en udgivelse den oplagte kærlighedserklæring til de menneskeskabte rum vi lever og ånder i til daglig. Arkitekturdige – København er en helt igennem unik og særdeles smuk udgivelse. Uanset om dette er dit første møde med poesien eller om du er en habil digtlæser, kan du ikke undgå at blive ramt i både hjerne og hjerte. Roalds åbne og legende sprog åbner arkitektur og digtning op til det brede publikum, hvor alle er inviteret med ind i rækken af medrivende små fortællinger.

Udgivelsen er rigt illustreret af digteren selv, som med sin karakteristiske labyrintiske streg af byer og bygninger giver ordene en visuel lyd.
Roald har desuden indspillet digtet Elefantporten i samarbejde med den legendariske hiphop-producer Es (som står bag bl.a. Jokeren, LOC og Barbara Maleko m.fl.) og sangerinden Rebekkamaria.

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Kun kunder der er logget ind, og har købt dette produkt, kan skrive en anmeldelse.