Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har fået kærligheden til madlavning ind med modermælken i køkkenet hos en dansk mor, der eksperimenterede med alt fra avancerede vegetarretter til kidneypie, og i farmor Donna Rosarias køkken i Calabrien, hvor hun lærte, at mad er livet, og livet er mad.

Sandra har i flere år kreeret sanselige og velsmagende, men samtidig sunde og slanke opskrifter til bl.a. Alt for Damerne og Femina samt sine egne kogebøger. Kombinationen af nord og syd har givet hende nøglen til en verden af autentisk smag i en moderne og sund forklædning. Hun har desuden i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad har stor betydning, når hun skaber nye opskrifter.