Blog

Antiinflammatoriske råvarer | Hvidløg

Smagen er aromatisk, hvilket i allerhøjeste grad også kan siges om den karakteristiske duft. Denne stammer fra stofferne alliin og allicin, der trods en mikroskopisk størrelse er eventyrligt kraftfulde. Undersøgelser viser, at stofferne formår at bremse op for de reaktioner i kroppen, der fremprovokerer unødig inflammation. Selvom det er de nævnte stoffer, der stjæler rampelyset, er det ikke ensbetydende med, at det kun er disse, der bidrager til kroppens styrke. Der forskes flittigt i hvidløgets gode egenskaber, og flere håndfulde af hvidløgets aktive plantestoffer nyder hjertelægernes bevågenhed, fordi man oplever, at hvidløget formår at sænke kolesteroltallet. Samtidig får de blodkarrene til at slappe af – og blodtrykket til at falde – og kan måske også have gunstig indvirkning på frigørelsen af sundhedsskadeligt mavefedt.

Hvidløg har absolut en særstatus ved at rumme enorme mængder af de aktive komponenter. Almindelige gule løg og rødløg er dog ligeledes rige på styrkende plantestoffer, om end af en anden støbning, og kan derfor bruges som smagfuldt alternativ eller supplement til hvidløget.

Hvor meget skal jeg spise af det?
Et enkelt fed eller to i maden giver dig masser af saft og kraft. Rigtig godt bliver det, hvis du lader et knust hvidløg stå og hvile i 5-10 minutter. I processen går de aktive komponenter sammen og danner nye svovlforbindelser, der løfter hvidløgets styrke til ukendte højder.

▶︎ Uddrag fra bogen ‘Antiinflammatorisk kost – Sluk branden, der hærger kroppen indefra’. Læs mere om bogen her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>