Blog

Antiinflammatoriske råvarer | Avocado

Denne fede frugt indeholder både en masse fibre og E-vitamin. Fibrene styrker mave-tarm-systemet og bidrager frem for alt til en styrket tarmflora. I betragtning af, at flere forskere anslår, at tarmfloraens sammensætning tegner sig for 70-80 procent af kroppens immunforsvar, er det yderst relevant at give bakterierne næring, så de kan formere sig. E-vitaminet har en helt anden betydning for kroppens styrke. Undersøgelser viser, at vitaminet har en unik evne til at beskytte kroppen mod de såkaldte cytokiner, som er stoffer, der øger kroppens inflammation. Et ekstra plus ved avocadoen er dens sunde fedtstoffer. Den altdominerende type er MUFA’erne, enkeltumættede fedtsyrer, som regnes for særlig kredsløbsvenlige og tager en stor del af æren for, at middelhavskøkkenet hyldes for sin sundhed.

Oliven udgør et fint alternativ til avocadoen, som de ikke kun deler det høje indhold af E-vitamin med, men også matcher når det gælder indholdet af hjertevenlig MUFA. Mandler og hasselnødder er ligeledes interessante, da de både er enormt rige på vitaminet, fulde af kostfibre og forsynet med en sund fedtsyresammensætning.

Hvor meget skal jeg spise af det?
Det er fristende at sige, at en avocado om dagen holder lægen væk. For selvom dette måske er et lige lovlig vidtløftigt postulat, er det helt indiskutabelt en god vane at spise en halv til en hel avocado om dagen. Det kan være som tilbehør i salaten, moset til guacamole eller som del af et lækkert mellemmåltid.

▶︎ Uddrag fra bogen ‘Antiinflammatorisk kost – Sluk branden, der hærger kroppen indefra’. Læs mere om bogen her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>