Efter bestselleren KÅL – 57 sunde, sprøde og lækre opskrifter er Mette Mølbak klar med en opfølger til meget mere kål. Her viser hun, hvordan du kan få en endnu sundere hverdag med vidundergrøntsagen kål, som hun forvandler til velsmagende salater og lækre juicer.
Kål er en af de allersundeste grøntsager, der findes. Du får masser af vitaminer, fibre og helt unikke sundhedsstoffer. Alt sammen afgørende ingredienser for at holde kroppen sund og modstandsdygtig over for sygdomme. Og så er kål billig og bæredygtig hverdagsmad. Når du fx bruger kål i din salat, får du langt mere sundhed for pengene, end hvis du bruger almindelig bladsalat, der primært består af vand.
Mette Mølbaks mission er at give dig inspiration til at komme langt mere kål på bordet. Derfor finder du opskrifter på alt fra marokkansk inspireret blomkålssalat med mynte til en lækker spidsskålssalat med grillet steak og bearnaisecreme.
Hertil kommer opskrifter på 10 sunde juicer, der er fyldt med vitaminer, og som med garanti vil sparke din dag i gang.