Blog

Gastro gæstemenu | uge 32

Ønsker du at forlænge smagen af sommer, så tilsæt havtorn i maden. Med sin perlende, syrlige smag er det lille orange-gule nær, et af den danske naturs mirakler. Havtorn er i sæson i øjeblikket, og kan plukkes frit mange steder langs de danske kyster. Et lille tip, er at klippe grene af busken, og så lægge dem i fryseren derhjemme – herefter kan man nemlig ryste bærerne af grenene.

Spicy kylling og havtorn

4 personer

1 stor kylling
1 stor stegepose

Marinade:
1 dl havtornsaft, se nedenfor
1 dl havtorn
25 g sukker
2-3 spsk. karry
1 tsk. salt
1 tsk. stødt peber
3 dl bouillon
1,5 dl fløde
Lidt maizena

Havtornsaft og -pure
ca. 1 liter saft og 2 dl pure
1 kg havtorn
½ liter vand
Kom havtornen i en gryde og tilsæt vand. Bring det i kog og lad det simre i et par minutter. Lad saften stå og køle af i gryden og hæld den så over i en sigte. Når væsken er løbet igennem, presses saften ud af bærrene med en dejskraber. Opbevar saften i skoldede glas eller flasker i køleskabet. Så kan den holde i flere uger. Saften kan også fryses ned. De resterende skaller og kerner hældes i en blender og blendes helt fint. Er de for tørre til at blende, tilsættes lidt af saften. Man kan vælge at sigte pureen, hvis man ikke vil have rester fra kernerne med. Pureen holder ikke mere end et par dage i køleskabet, så den kan med fordel fryses ned i mindre portioner.

Fremgangsmåde:
Kom alle delene til marinaden i en stor stegepose og ryst det godt sammen. Kom kyllingen i posen, luk den og maser marinaden godt ind i den. Lad kyllingen marinere i køleskabet en times tid.

Læg posen med kyllingen i et ildfast fad og sæt det i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter. Klip hul i toppen af posen og giv den 10-15 minutter mere til kyllingen er helt gennemstegt. Tag kyllingen ud af posen og læg den tilbage i fadet.

Hæld lagen fra posen op i en gryde og tilsæt bouillon og fløde. Kog det igennem og jævn evt. med lidt maizena rørt ud i lidt vand. Hæld sovsen over kyllingen.

Kan serveres med både ris, kartofler, pasta og grøntsager.

Fromage med havtorn – side 82

4 personer

3 blade husblas
1 dl havtornsirup, se side 18
2 dl græsk yoghurt
100 g flormelis
3 dl fløde

Læg husblassen i blød i koldt vand og varm siruppen lidt op. Knug vandet af husblassen og smelt den i siruppen. Rør yoghurt, flormelis og sirup sammen og stil det i køleskabet til det begynder at stivne. Pisk fløden til let skum (må ikke blive helt stiv) og vend yoghurten forsigtigt i. Hæld massen i portionsglas eller i en skål.

 

▶︎ Opskrifterne er fra bogen ‘Havtorn – Nordens citron til forretter, hovedretter, desserter & drikke’. Læs mere om bogen her.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>